Hørehistorie: Susanne Velds

Jeg har fået et mere socialt aktivt liv, fordi jeg kan høre

– En hørehistorie om Susanne Velds fra Bylderup-Bov, førtidspensionist med Menières sygdom og Fibromyalgi, og nu også Cros høreapparatbruger

Susanne har mødt en del udfordringer i livet. Med både Menières sygdom og Fibromyalgi har hun i mange år været førtidspensionist med hverdage som ofte har været forbundet med smerter og dermed nedsat funktionsevne. Mange smerter og en svingende hørelse gør det svært at opretholde en hverdag, som for andre kunne betegnes som en ”ganske almindelig hverdag”. Derfor har Susanne også valgt at bo på landet for at skabe ro omkring hendes tilværelse.

Trods Susannes livsforløb møder vi en kvinde med let til smil og god humor i et åbenhjertigt interview, hvor hun fortæller om den store forskel, det gør i hendes liv at kunne høre. Susanne er 56 år, mor til et sæt trillinger, kæreste og ”mor” til 2 dejlige hunde. Hun har været hjemmegående i næsten 25 år. Det er ikke, fordi der sker så meget herude, som hun siger, men Susanne får dagligdagen til at fungere på bedste vis. Hendes Menières sygdom betyder, at hendes hørelse svinger meget, og hun har haft høreproblemer i mange år. Faktisk har hendes hørelse svinget så meget, at hun har måtte prøve til mange gange, førend det lykkes at finde et høreapparat, der kunne tilpasses godt nok til, at den rette mængde lyd kom igennem

Hvad lyd betyder for livskvaliteten 

”Jeg føler mig heldig, for jeg har en rimelig normal hørelse nu”, siger Susanne. Jeg har prøvet frem og tilbage i over et halvt år med 3 forskellige typer høreapparater. Tredje gang var lykkens gang, og det var et sæt Cros høreapparater, der skulle til. Susanne har så lidt hørelse på det ene øre, at det ikke har nogen effekt at bruge et høreapparat. Med et Cros høreapparat får hun kun lyd i det ene øre. ”Jeg har i flere perioder af mit liv slet ikke kunne høre noget”, fortsætter Susanne. Mange samtaler flød sammen og blev til det rene volapyk. Jeg fik derfor absolut ingenting ud af en samtale, og jeg har følt mig enormt isoleret. Når du på forhånd ved, at du ikke er i stand til at føre en samtale med naboen over hækken, lader du til sidst være med at forsøge.

Det slider hårdt på ens psyke at skulle blive ved med at sige ”hva’”, og man lukker sig ind i sig selv. Frustreret og ked af det. Jeg kan ikke beskrive, hvor stor en forskel det har gjort for mig at kunne høre. Det er en kæmpe verden til forskel bare følelsen af at kunne være med. Jeg har fået lysten tilbage til at være social – både med naboer, venner og min familie. Alene det at kunne føre en ganske almindelig samtale uden konstant at skulle sige ”hva’”, gør mig umådelig glad. Susanne er dog opmærksom på sine begrænsninger for nu, hvor hun kan høre, kan det til tider også blive for voldsomt. ”Når der er for mange mennesker, får jeg for mange indtryk, og så kan jeg ikke skelne. Derfor prøver jeg altid at begrænse mængden af mennesker omkring mig, så jeg ikke bliver for udmattet til at være social. For det vil jeg rigtig gerne nyde at kunne være”.

Jeg blæste dem nærmest ud af stuen 

Susanne har fået ekstra udstyr med til hendes høreapparater. En clips, som giver lyden direkte i ørerne, når hun taler i telefon, og en TV Boks, som giver lyden direkte i ørerne, når hun ser fjernsyn. ”Det betyder, at jeg får rigtigt meget med, både når jeg taler i telefon og ser fjernsyn”, siger Susanne med et let smil. Min familie er også meget taknemmelig for især TV-boksen. Før sad jeg med store ørebøffer på ørerne, for ellers skulle jeg have så meget lyd på, at jeg nærmest blæste dem ud af stuen. Med TV-boksen kan vi sidde og have en hyggelig familieaften sammen – uden ørebøffer (som skaber afstand) og høreskader. Jeg har genopdaget glæden ved især danske Tv-programmer, som jeg ikke kunne se før, fordi jeg ganske enkelt ikke forstod, hvad der blev sagt.

Jeg var ikke fortsat, hvis jeg ikke havde den rigtige hjælp 

Susanne har den tilgang til livet, at hvis noget kan hjælpe hende, så prøver hun det af. I dag tager hun sine høreapparater på som det første om morgenen og tager dem først af, når hun skal sove. ”Man skal lede længe efter så hjælpsomme mennesker som hos Syddansk Høreklinik”, forklarer Susanne med alvor i øjnene. ”Min egen tilgang og deres holdning til,at de ville blive ved med at prøve, så længe jeg havde mod på at prøve, har været altafgørende. Det har været en proces over flere år, hvor vi for 5 år siden var nødt til helt at opgive, fordi min hørelse svingede for meget. Denne her gang havde min hørelse heldigvis lagt sig på et niveau, hvor det kunne lade sig gøre. Samtidig står udviklingen med høreapparater ikke stille, så der var en ny høreapparattype, som kunne hjælpe mig”.

Susanne blev i sin tid henvist til Syddansk Høreklinik via ørelægen, og hun har valgt at holde fast, fordi hun føler, at Syddansk Høreklinik er et reelt firma med ansatte, der oprigtigt ønsker at hjælpe med at få den helt rigtige høreapparatløsning. Det har heller ikke kostet hende noget, før hun købte sine høreapparater. Som hun siger, gør det en stor fordel at kunne afprøve høreapparaterne i 1 måned, fordi du ikke kan nå at afprøve høreapparaternes funktion og lyd helt optimalt på de 14 dage, som bliver tilbudt de fleste andre steder. ”Hvis ikke det ene virker, så prøver vi bare med et andet, sagde de til mig flere gange undervejs i forløbet. Og det var det, vi gjorde.”, fortæller hun afslutningsvis

Et godt råd fra Susanne til dig, der har en sygdom, der påvirker din hørelse 

”Se at komme af sted!”. Din situation og omstændighederne ændrer sig ikke, hvis ikke du kommer af sted. Jeg vil til enhver tid anbefale Syddansk Høreklinik, fordi de er så hjælpsomme. Hjælpen er der med det samme, og du kan komme til med få dages varsel. Så flot en service de har. Så til dig, der ikke har lyd nok på din hverdag:

Der er altså hjælp at hente, og der er absolut ikke noget flovt over at gå med et høreapparat. Tværtimod kan det ændre dit liv. Ved at være hjemmegående er jeg meget hjemme i forvejen. Før har jeg været meget isoleret. Én ting er, at det giver lidt sig selv ved at bo ude på landet, men når jeg endelig var sammen med andre mennesker, trak jeg mig, fordi jeg ikke kunne høre, hvad der blev sagt. Der er ingen tvivl om, at jeg værdsætter, at jeg har fået et større socialt liv. I forhold til det liv jeg havde.

Det kan du også få.