Hørehistorie: Torben Pedersen

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Når du har sagt hva’ 2 gange, så gider du ikke mere

– En hørehistorie om Torben Pedersen fra Vejle, Indehaver af en biotech virksomhed og en glad høreapparatbruger.

”Du kan da ikke høre!”, var en sætning, som Torben hørte mange gange fra både familien, vennerne og på arbejdet, men en sætning han i mange år ikke rigtig tog til sig. Torben er 50 år og bor i dag i Vejle. Han har en medfødt hørenedsættelse på det ene øre, som gør, at han ikke hører de dybe toner så godt, men det var først, da der skete noget med det andet øre også, at det blev kritisk nok til, at Torben tog sig sammen.

Torben er selvstændig. Livet som selvstændig er en spændende men selvfølgelig også udfordrende tilværelse, fordi du skal være meget ”på”. Han har en Cand Scient i kemi og er i dag indehaver af en biotech virksomhed med både fabrik og laboratorium. Det betyder, at han befinder sig i mange forskellige høresituationer hver eneste dag, og at han ofte er ude blandt andre mennesker. Det er udfordrende, når hørelsen ikke er optimal – også selvom Torben udstråler et meget positivt livssyn med let til både gode smil og opløftende grin. Tingene ændrede sig for Torben i sommeren 2014. På den gode måde. Han blev nemlig høreapparatbruger.

TorbenRPedersen hørehistorie

Det startede med, at jeg prøvede min fars høreapparater

”Jeg vidste godt, at jeg ikke hørte ret godt”, beretter Torben åbenhjertet. Min familie sagde det jo til mig. Selv når jeg var ude at spille golf, blev jeg gjort opmærksom på det, men jeg mente helt ærligt ikke, at det var så slemt. Min far havde lige fået høreapparater, og han sagde til mig, at jeg skulle se at komme afsted. Det ville jeg bare ikke! Men han var smart, min far. Jeg fik nemlig lov til at prøve hans apparater, og selvom de jo ikke var tilpasset min hørelse, fik jeg simpelthen en ”HOLD DA HELT OP”- oplevelse. Det sendte mig af sted til ørelægen til en høreprøve, og det blev starten på mit nye liv som høreapparatbruger.

 

”Livskvalitet.dk” – at kunne høre åbner så meget op for min verden

Ved ørelægen fik Torben en seddel i hånden, hvor der stod ”Få gratis høreapparater”. Det blev en lidt længere rejse, inden han fandt ud af, hvilke høreapparater han ville have og hvorfra. ”Det er overhovedet ikke nemt at finde ud, hvad man har brug for som førstegangsbruger”, fortæller Torben med smil i stemmen. Jeg kan huske, at jeg tænkte ”Hvad er det?” ” Er det lige som et stereoanlæg?” og ”Hvad er forskellen på de her modeller”.

Han er i dag taknemmelig for, at han tog sig tid til at sætte sig ind, hvad høreapparater er, hvad de forskellige modeller kan og hvilken forskel, der er på de klinikker, hvor du kan få dem udleveret/købe dem. Han valgte selv at afprøve høreapparater 3-4 forskellige steder, inden han købte dem hos Syddansk Høreklinik. Hans jagt på gode høreapparater startede ved prisen men drejede sig til sidst mere om kvalitet og den service, der følger med, når man køber sine høreapparater privat som hos Syddansk Høreklinik. Det betød også, at Torben dengang valgte at køre en del kilometer for at få sine høreapparater hos netop Syddansk Høreklinik, der dengang endnu ikke havde åbnet sin afdeling i Kolding.

 

Der er 2 ting, som du bare ikke gider med høreapparater

Jeg valgte de bedste høreapparater, som jeg kunne få. Jeg har brug for at kunne høre, så jeg fungerer optimalt i min hverdag, og der er to ting, som du bare ikke gider med høreapparater:

At de hyler

At de står af

Torben befinder sig ofte blandt andre mennesker og opholder sig også inde på fabrikken og i laboratoriet, hvilke indebærer en afveksling mellem områder med tør luft og fugtig luft. Fugt er ikke altid et høreapparats bedste ven, så han har valgt at købe de sidste nye modeller, der er bedre beskyttet mod f.eks. fugt og sved. Det betyder, at han nu har 2 gode sæt høreapparater, og han har det ret godt med tanken om, at han ved, at han har et ekstra sæt liggende hvis nu….

Torben fortæller meget begejstret, hvor stor en betydning det har haft for hans livskvalitet at få høreapparater. Det er ikke kun hans omgivelser, der er begejstrede. Det er han i den grad også selv. ”Rent socialt betyder det så meget for mig”, lyder det fra Torben. ”Jeg husker det tydeligt, inden jeg fik høreapparater. Når du til en familiemiddag har sagt hva’ 2 gange, fordi du ikke kan høre, hvad der bliver sagt, så gider du ikke mere. Så nikker du bare næste gang, at der bliver sagt noget til dig. Det er ikke sjovt.

 

Jeg har altså mange fordele, som kun en høreapparatbruger har

Nu har Torben prøvet at få mere end ét sæt høreapparater, og han kan tydeligt mærke den store udvikling inden for lyden i høreapparaterne. Lyden er vigtig, for som Torben siger, så gider du ikke at have en dåselyd i ørerne. At få høreapparater må man ikke sammenligne med at få sin naturlige hørelse igen, men hjernen vænner sig hurtigt til, at det er en anden slags lyd. Dog er der forskel på lydkvaliteten i de forskellige modeller. Torben mente, at lyden i de gamle høreapparater var rigtig god, men som han selv udtrykker det: ”Med de nye tænkte jeg bare HOLD DA FAST. Det er jo en sindssyg god lyd det her”.

Lyden er dog ikke det eneste element, der spiller ind i Torbens valg af høreapparat, som i øvrigt er meget begejstret for al den teknik, de små høreapparater indeholder. Han har valgt at prioritere nogle funktioner, som giver ham en kæmpe glæde i hverdagen: Trådløs streaming til hans mobiltelefon.

Det betyder, at han får lyden direkte i ørerne i stedet for at tale i mobilen. Det er en befrielse og giver en rigtig god lydoplevelse.

Det betyder også, at han via sin telefon kan indsnævre sit høreområde (skifte retning på mikrofonerne i høreapparaterne), så han kan vælge, hvor hans lyttefokus skal være.

Den sidste smarte ting, som Torben i øvrigt grinte lidt af, da han sagde det, er, at man som høreapparatbruger ikke behøver at beklage sig over for høj lyd i biografen eller til en koncert. Er lyden for høj, skruer du bare ned for dine høreapparater, og til en koncert sparer du udgiften til høreværn.

 

Et godt råd fra Torben til dig, der overvejer at få høreapparater 

”Kom i gang. Det lyder banalt, men det handler om at få gjort noget ved din hørelse. Du bliver simpelthen så glad for det. Jeg er selv så glad for mine høreapparater, at jeg ikke kan lade være med at vise dem frem. De er så små, at folk ikke ser mine høreapparater, så af og til vælger jeg at tage dem af og fortælle, hvad de kan. Jeg har selv valgt det allerbedste, fordi det giver mig så meget livskvalitet.

 

Vælg at få dine høreapparater et sted, hvor du kan få forklaret, hvad forskellen på de forskellige høreapparater er samt giver dig mulighed for at afprøve dem. Det er ikke nemt for os, der skal købe høreapparater at gennemskue, hvorfor nogle er gratis, og andre er dyre. Jeg har erfaret, at det ikke kun handler om lyd eller udseende. Det handler også om funktioner, og hvilke funktioner i et høreapparat der er de vigtigste i hverdagen. De giver så meget glæde, når de kan lige præcis det, som du har brug for.”

 

Copyright 2018: Syddansk Høreklinik

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.
EnglishGerman