Hørehistorie: Mary N. Christensen

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Det hjælper ikke noget at sætte sig ned og sige ”Nu kan jeg ikke mere”

– En hørehistorie om Mary Nancy Christensen, høreapparatbruger fra Gråsten

Mary er høreapparatbruger. Hun er ikke bare høreapparatbruger men bruger af nogle af de nyeste slags høreapparater, som du kan få i dag. Hendes høreapparater hedder Signia Cellion og er den slags, som Mary kalder for ”elektroniske høreapparater”, som betyder, at hun slipper for at skifte batterierne.

”Jeg er meget glad for mine høreapparater”, fortæller Mary. Selvom hun har været så uheldig at komme til skade med en brækket skulder for 2 år siden, som gør det lidt vanskeligt at håndtere sine høreapparater i det daglige. Den eneste ulempe, jeg kan finde på i forhold til mine høreapparater er, at jeg ikke selv kan sætte dem på. Det er jo ikke høreapparaternes skyld. Jeg hører fint til daglig og hører også fint over telefonen.

Mary er så heldig, at hun får hjælp fra hjemmeplejen, som kommer hver dag og hjælper hende med at få høreapparaterne på. Hendes mand hjælper hende med at få dem af til natten. Heldigvis skal der i denne type høreapparat ikke skiftes batterier, så det er blot at sætte dem til tørre og ladning henover natten. Så er de klar igen til en ny dag.

SDHK-Tønder-Marys høreapparat 7

Er vild med motionen

Mary er født og opvokset i Bov Sogn i Padborg men har boet i Gråsten de sidste 40 år. Mary beretter åbenhjertet om et begivenhedsrigt liv, som også har været fuld af flere forskellige prøvelser. Hun er bl.a. mor til 5 børn, hvor de to piger er enæggede tvillinger med Downs syndrom. Det har krævet sine kræfter og meget af Marys tid, men én ting har hun lært gennem livet: det hjælper ikke noget at sætte sig ned og sige, at nu kan man ikke mere. ”Vi skal jo”, som hun siger.

Hun har altid holdt sig aktiv, og selvom hun fylder 87 i april 2018, er hun vild med motion og holder sig i gang hver eneste uge. Gennem et tilbud fra kommunen cykler hun 7-8 km på motionscyklen og styrketræner i maskiner 3 gange om ugen i plejehjemmets lokaler. ”Det er sådan en ting, som man skal være taknemmelig for”, siger hun og ytrer i øvrigt også, at de 23 trapper hun har op til sin bolig i Gråsten også tæller i motions-regnskabet.

Marys indstilling til livet slår også igennem i forhold til hendes tilgang til det at få høreapparater. Hun kan ikke huske, hvornår hun fik høreapparater første gang men har efterhånden prøvet 4-5 forskellige løsninger; altid fra sygehuset men hun blev træt af den lange ventetid og blev heller aldrig helt tilfreds med lyden. Hun fik Syddansk Høreklinik anbefalet og valgte at købe nye høreapparater her med tilskud fra det offentlige. Hun fik en hovsa oplevelse.

Jeg troede bare, at mine ører var ”tætte”

”I mange år har jeg fået at vide, at jeg har ”tætte ører””. Mary troede faktisk, at det betød, at hun havde megen ørevoks, men hos Syddansk Høreklinik fandt man ud af, at hun har en snæver øregang. Det har betydning for valg af høreapparat, selve tilpasningsmetoden og dermed også lydoplevelsen. Samtidig kræver det nogle efterjusteringer for at finde den helt rigtige indstilling, og det arbejdes der stadigvæk proaktivt med.

”Det gode ved de her høreapparater er, at de er til at holde ud at have på, og at jeg hører godt”. Det eneste problem ved at høre godt er egentlig, at min mand også burde have høreapparater. Der er han ikke nået til endnu, så vi har et lille problem med lydstyrken derhjemme på TV’et, lyder det smilende fra Mary. Jeg behøver jo ikke at have det så højt skruet op!

Marys gode oplevelser med at de nye høreapparater skyldes i bund og grund også hendes indstilling til ikke at give op. Nogle gange hjælper det at få andre mennesker til at se på et problem, og der åbner sig en ny forklaring og nye muligheder, som også er tilfældet her.

Et godt råd fra Mary til dig, der overvejer at få høreapparater

”Jeg bliver sur, når jeg hører om folk, der blot ligger deres høreapparater i skuffen. Det kommer man jo ikke til at høre bedre af. De skal sidde på ørerne, du skal vænne dig til at bruge dem men så bliver du også rigtig glad for dem. Du må heller ikke lade dig nøjes med en løsning, som ikke virker helt optimalt. Vi kan jo ikke undvære at høre!”

Copyright 2018: Syddansk Høreklinik

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.
EnglishGerman